Fokus, flow og fællesskab for stressramte

Forløb på 5 mødegange samt infomøde, hvor vi træner hverdagsglæde med kunst, litteratur, musik, kreativitet og mindfulness.
Tid
09:30 - 12:30
Pris
Billet: 300 DKK
Bibliotek
Risskov Bibliotek
Adresse

Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark

Når vi er stressede gennem længere tid, går det ud over hverdagsglæden og ofte fravælges sociale begivenheder. Selvværdet daler, og vi kan opleve ensomhed. Vi ønsker med dette projekt at sætte lys på de aktiviteter i hverdagen, der har et glæde- og trivsels-potentiale og tilbyde et fællesskab, hvor vi sammen udforsker dette. Det er altså ikke målet, at du skal blive en ny og bedre version af dig selv - men bygge på det positive, der i forvejen virker.

 

Med forløbet vil vi gerne give mulighed for at mødes omkring litteratur, musik, kreativitet, kunst og mindfulness som en indgang til øget trivsel i hverdagen. “Fokus” i form af arbejde med nærvær og “flow” i form af arbejde med kreativ praksis, danner basis for 5 x 2 timers moduler i et forløb over 6 uger, hvor vi starter med et infomøde 4. marts 2025 kl. 10-11. Til infomødet vil du få alle de praktiske informationer. 

 

I løbet af kurset præsenteres forskellige måder at opøve fokus og flow og dermed bruge det, du måske i forvejen gør i hverdagen, som platform for at styrke den mentale sundhed. Fx at lytte til eller spille musik, læse litteratur, se på kunst eller film eller ophold i naturen. De 5 moduler består af teoretiske oplæg, mindfulness- og kreativ praksis, samt en fælles udveksling omkring det oplevede, erfaringer med stress og hvad der er konstruktivt, men måske også udfordrende, at tage med hjem som nye vinkler på gamle vaner. Med andre ord ønsker vi med indsatsen at bygge op omkring det, der allerede virker og på den måde gøre det overskueligt for stressramte at skabe mere rum for glæde, ro og kreativitet i hverdagen.

 

Forløbet henvender sig til alle, der oplever stress i hverdagen og gerne vil styrke den mentale trivsel. Det kan være, at du er sygemeldt med stress, eller at du har været det tidligere. Hvis du er i tvivl om du passer ind i målgruppen er du velkommen til at skrive til undervisere på forløbet læge og billedkunstner Lærke Egefjord: legefjord@gmail.com eller mindfulnesslærer Mette Bahnsen: mette@mind-online.dk

Tid: 

Infomøde 4/3 kl. 10.00-11.00

1. Modul: 25/3 kl. 9.30 - 12.00 

2. Modul: 1/4 kl. 9.30 - 12.00 

3. Modul: 8/4 kl. 9.30 - 12.00

4. Modul: 21/4 kl. 9.30 - 12.00

5. Modul: 29/4 kl. 9.30 - 12.30

Pris: 300 pr. deltager

Sted/Rum: Risskov biblioteks pavillion 

Målgruppe: Stressramte borgere i Aarhus Kommune