Anbefaling: 'De fremmede'
af Susanna Isern & Sonja Wimmer.
Hvad vil du gøre, hvis nogen havde brug for hjælp? Ville du hjælpe dem, selvom de gør tingene helt anderledes, end du er vant til, og måske virker forstyrrende på dit liv?
Af Tiril Mark Høj
Et sted i verden lever alle dyrene fredeligt sammen. Både i skoven og i lagunen holder alle øje med alle. Men en morgen ser verden med et anderledes ud! Finke, der sover højt oppe i træernes kroner, vågner, da en lang tunge napper i bladene rundt om ham. Bjørn får et lige så stort chok, da hendes tag pludselig er væk! Imens ser fiskene og frøerne et gigantisk dyr med unger, der plasker rundt i deres lagune. Alle dyrene råber: ’Alarm’!
Snart mødes alle de for at diskutere, hvad der er sket? Fremmede dyr har invaderet deres land, og de både larmer, samt spiser for meget! De må væk! Og selvom de fremmede dyr forklarer, at der hverken er mad eller vand, hvor de kommer fra, er der intet at gøre, så de må forsvinde i løbet af natten. Men en nat opstår der en voldsom ildebrand i skoven, så dyrene mister deres hjem. Hvad skal de nu gøre?
Dette kunne have været en smuk, men ’set-før’ fortælling. Det er det ikke! Susanna Isern tilbyder os nemlig to forskellige slutninger på historien, så vi kan overveje, hvilken løsning der er bedst for alle. Hendes fortælling viser, at det er helt naturligt at være utryg, når vi møder nogen eller noget der er os fremmed, men at vi måske en dag selv kan være ’de fremmede’, som har brug for et sted at være.
Susanna Isern er opvokset i Pyrenæerne, og benytter ofte dyr som sine hovedpersoner, fordi de minder hende om barndommen.
Sonja Wimmers allerfineste illustrationer i vidunderlige farver og med dejlige figurer viser forskellen på de hjemmehørende tillidsfulde øjne, og dem der er bekymrede og bange. Og hun tegner tillid og håb.
Det er en overordentlig klog og smuk fortælling til alle små mennesker fra ca. 4 år.