Hvem vinder og taber på EU’s frihandelsaftaler med det globale syd?

EU forsøger i øjeblikket at afbøde de handelsmæssige udfordringer i forholdet til USA og den massive konkurrence fra Kina ved at styrke handelsrelationerne til andre lande – herunder lande i det globale syd. I en kamp for at sikre fordelagtige aftaler hurtigst muligt, sætter Bruxelles således turbo flere nye frihandelsaftaler med lande i både Latinamerika, Afrika og Asien. Men er EU parat til samtidig at gå på kompromis med principper om menneskerettigheder og bæredygtighed?

Et økonomisk boost – men for hvem?

Fra et europæisk perspektiv kan det økonomiske potentiale i aftalerne synes indlysende, da det vil give europæiske producenter af eksempelvis kød, vin, tekstiler og IT-produkter fordelagtige handelsvilkår i landene. Derudover vil det give EU bedre adgang til eftertragtede varer som litium og billigere landbrugsvarer.

Aftalerne rummer samtidig et stort økonomisk potentiale for lande som Brasilien, Kenya og Indien ved at give landene bedre mulighed for at afsætte deres varer på et eftertragtet europæisk marked. Men hvad er konsekvenserne for eksempelvis europæiske landmænd, som nu skal konkurrere med billigere, importerede produkter? Og hvor efterlader det mindre producenter både inden- og udenfor EU?

Kritiske røster

Kritikere af aftalerne advarer om, at de vil medføre store miljø- og klimamæssige konsekvenser og blandt andet risikere at forværre skovrydning i Amazonas og skubbe klimamålene længere ud af syne. Kan EU skrive under på en frihandelsaftale med for eksempel Mercosur-landene og samtidig profilere sig som global frontløber i kampen mod klimaforandringerne?

Civilsamfundsorganisationer fra både syd og nord kritiserer desuden forhandlingsprocesserne for at mangle transparens og for ikke at inddrage relevante aktører såsom repræsentanter fra den oprindelige befolkning. Flere mener desuden, at der er en stor risiko for, at frihandelsaftalerne vil øge den økonomiske ulighed.

Et moralsk regnskab

Det helt store spørgsmål er, om det er muligt at forhandle frihandelsaftaler, der balancerer mellem økonomisk vækst samt sociale og miljømæssige hensyn. Og hvis ikke, er EU da parat til at gå på kompromis med principper om menneskerettigheder og bæredygtighed for at sikre fordelagtige frihandelsaftaler?

Hør eksperternes, erhvervslivets og civilsamfundets perspektiver og vurderinger og deltag i debatten om EU’s rolle i verdenshandlen.