Betaling af gebyrer og erstatninger

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om betaling af gebyrer og erstatninger.

Har du gebyrer og erstatninger til Aarhus Bibliotekerne, kan de ses på Mit Betalingsoverblik. Her kan du få et samlet overblik over og betale for alle gebyrer, erstatninger og anden gæld, du måtte have til Aarhus Kommune.

Ofte stillede spørgsmål om betaling

Hvordan betaler jeg min regning?

Icon Description

Betaling af regninger skal ske via selvbetjeningsløsningen Mit Betalingsoverblik, som administreres af Aarhus Kommune. 

Betaling via Mit Betalingsoverblik kræver, at du logger dig på med dit MitID.

Du kan betale din gæld med betalingskort eller MobilePay.

Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Opkrævningen i Aarhus Kommune.

Hvornår skal jeg betale?

Icon Description

Du har en betalingsfrist på 30 dage, hvis du vil undgå gebyrer. 

Hvis du ikke kan betale din regning, skal du hurtigst muligt kontakte Opkrævningen i Aarhus Kommune.

Hvorfor står der stadig, at jeg mangler at betale?

Icon Description

Bemærk, at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på bibliotekernes hjemmeside, aakb.dk, og Biblioteket-appen. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer på din konto, når du logger ind.

På Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket og Aarhus Kommune.

Hvordan betaler jeg, hvis jeg er under 18 år?

Icon Description

Er du under 18 år, kan du ikke betale via Mit Betalingsoverblik. 

Din biblioteksgæld overgår til den økonomisk ansvarlige for dig, det vil sige dine forældre eller din værge.

Hvordan kan jeg betale min regning, hvis jeg ikke har MitID?

Icon Description

Hvis du ikke har MitID, fremsendes et girokort med posten, som kan betales i banken.

Hvordan betaler jeg, hvis jeg er fritaget for digital post?

Icon Description

Hvis du er fritaget for digital post, fremsendes et girokort med posten, som kan betales i banken.

Kan jeg betale mine regninger på biblioteket?

Icon Description

Nej, du kan ikke betale regninger på bibliotekerne. 

Al betaling skal ske online via Mit Betalingsoverblik.

Kan jeg betale via min bibliotekskonto?

Icon Description

Nej, men fra bibliotekernes hjemmeside, aakb.dk, og Biblioteket-appen vil der være et link direkte til Mit Betalingsoverblik.

Kan jeg se på min bibliotekskonto, når jeg har betalt?

Icon Description

Ja, gebyrer og erstatninger vises og opdateres ved betaling i Mit Betalingsoverblik. I Mit Betalingsoverblik kan du altid få et fuldt overblik over din biblioteksgæld.

Bemærk, at der kan gå op til 72 timer før din betaling opdateres på bibliotekernes hjemmeside, aakb.dk, og i Biblioteket-appen.

Hvorfor er der også andre betalinger på Mit Betalingsoverblik?

Icon Description

På Mit Betalingsoverblik samles alt din gæld til Aarhus Kommune, så du har et overblik over, hvad du har af gæld til kommunen og kan betale alt ét sted. 

Hvordan og hvorledes med erstatninger?

Icon Description

Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale fem uger efter lånetidens udløb, betragter vi det som bortkommet, og der vil automatisk blive oprettet et krav om en erstatning. 

Efter otte uger kan du ikke længere aflevere materialet. Læs mere om erstatningstakster.

Erstattet materialer kan afleveres i op til et år, hvor erstatningen så vil blive tilbagebetalt, hvis materialet er i god stand.

Jeg har spørgsmål til selve betalingen

Icon Description

Har du spørgsmål til selve betalingen, skal du kontakte Opkrævningen i Aarhus Kommune.

Jeg har spørgsmål til årsagen til min regning

Icon Description

Har du spørgsmål til årsagen til din regning, skal du kontakte Biblioteket.

Få et overblik over alle Aarhus Bibliotekerne her.

Jeg har spørgsmål til et rykkergebyr

Icon Description

Har du spørgsmål til et rykkergebyr, skal du kontakte Opkrævningen i Aarhus Kommune.