Anbefaling - Den dag Otto skulle dø (1) & Det er ikke ægte- vel? (2)
af Anja Gram.
Hvorfor er lærere altid ’jubeloptimister’, og hvorfor synes forældre altid at det er verdens bedste idé, at man skal på udflugt med klassen for at se alt muligt gammelt uinteressant bras? Men vigtigst af alt, hvorfor er det så svært at sige fra og gøre det rigtige?
Af Tiril Mark Høj
I første bind i serien om Rødbedevej skal Otto med klassen på tur, for at se et gammelt kirkespir, og der er 400 trin op! Han er sikker på, at der når at gro mug på madpakken, samt at han er oldgammel, inden han er nede igen! Otto forsøger alt, for at slippe udenom, og da Arthur, som altid gør nar af andre, gør grin med Otto, og Arthurs kumpan Karl smider Ottos hue ud over kanten, er Otto ved at besvime af skræk. Men lærer Birgit ved præcis hvordan, hun kan hjælpe.
I næste bog er Ebbe på vej til time, men Storm og Milo sidder midt på trappen, og er ved at se en video på Instagram. Ebbe er kun 11 år, og må ikke oprette en Instagramkonto endnu for sin far. I frikvarteret vil Karl og Arthur have Ebbe med på taget af skolen, men Ebbe kan ikke glemme den uhyggelige video, som Storm og Milo så. Om aftenen kan han ikke sove, fordi han er bange, og dagen efter i skolegården, ser han en flodhest, som han kravler op på, for at finde mod. Heldigvis kan lærer Birgit få løftet flodhestene ned af Ebbes skuldre igen.
Begge bøger har lixtal 12, og de har også begge en dobbeltside bagerst med gode råd til, hvordan du kan hjælpe, samt et par sider med fakta.
Anja Gram har skrevet et par virkelig fine og let afkodelige historier om to forskellige drenge i samme klasse. Bøgerne fortæller om ting, der kan være virkelig svære, men som bliver meget nemmere, når man tør bede om hjælp. Hendes illustrationer er i en klasse for sig. Mødre der med bedrevidende udtryk, smører madpakker med effektive, fleksible lange arme, duer der skider på drenge, som mobber andre, lærere med store ustyrlige krøller, der er fyldt med gode råd, som rent faktisk virker. Forskellige perspektiver af høje kirker, som gengiver hvor slem højdeskræk er, faldende børn i nærbilleder, hyggelige kaffeborde set fra oven, der viser den manglende mor, lærer Birgits ansigt på vej ned i Ebbes rullekrave, hvor han er gået i ’skildpaddeskjul’, og de bekymrede øjne, der ikke kan lade være at se forbudte videoer.
Jeg elsker Anja Grams tegninger, og hendes måde at få detaljerne til at have afgørende betydning.