Fredagsanbefaling
Vi anbefaler en god film til weekenden – Smuk og gribende norsk dokumentar
Af Mette Kirkegaard Jensen
Dokumentaristen Silje Evensmo Jacobsen ville lave en film om en moderne, lykkelig hippie-drøm. Men fik i stedet en hudløs skildring af en familie i sorg og forandring. Dagens anbefaling er En vild familie (2024)
Silje Evensmo Jacobsen begynder på en film om norske Maria og engelske Nik der, med deres 4 børn i alderen 4-12 år, lever en naturbevidst og værdibaseret idyllisk livsstil på landet i Norge for at være mest muligt sammen med deres børn. Undervejs i optagelserne får Maria kræft og efter et kort sygdomsforløb dør hun. Nu bliver filmen en hudløs skildring af en familie i sorg og forandring, for Nik har ikke råd til at beholde deres lille landbrug alene. Over flere år følger vi familien, mens de f forsøger at integrere sig tilbage ind i den moderne verden og forsøger at acceptere sorgen som en livslang følgesvend.
Dybfølt og livsklogt portræt af kærlighed, tab og opvækst