Litteratur

Onsdagsanbefaling- sjov

De to agenter skal denne gang undersøge hvordan klimaforandringerne er opstået. Hvilket de gør med deres vanlige opfindsomme påfund, og ikke uden at tilføre en befriende humor til et ellers alvorligt emne.

Af Jette Holmgaard Greibe

Tags

Tegneserie

Flip & Flop – Klimaforandringer! af Francisco Ibáñez  

Albummet indledes med et kort men underholdende vue over klodens historie tilsat nutid masser af satire. Eks. ser vi Jorden pakket ind i en enorm isterning, hvor teksten forklarer at før der levede nogen på kloden, ”var det først sygt varmt, og sidenhen blev det frygteligt koldt.” Længere nede ses Noahs Ark, der dog er blevet stoppet af CSI Miamis båd, fordi de skal se veterinærlicenser og eksporterklæringer mv. på alle dyrene ombord. 
Klimaforandringerne betyder bla., at Julemanden har udviklet sig fra at køre gennem snefrosne landskaber med varm gløgg i hånden, til nu at optræde i bermudashorts med en fadøl. Samt at viser, hvorledes Jorden skiftevis er underlagt enten tørke eller silende regn. 
Derfor bliver landets dygtigste agenter Flip & Flop tilkaldt, for at løse klimakrisen! De skal opklare, hvem der piller ved vejret, samt ødelægger klimaet! De to skal dog lige findes først! Da de dukker op i en sarkofag (!) fortæller redaktøren dem, præcis hvor dårligt verden har det, og Flip & Flop sendes på observation. 
 

Vores to hovedpersoner står overfor masser af surrealistiske situationer, deriblandt julemanden, der skifter slæden ud med Bermudashorts og et surfbræt, de prøver sko med magnetiske såler, opfundet af professor Bakterius, som gør, at de ikke bliver revet med af orkanvinde, og de ser, hvordan æsler må pløje markerne med paraplyer som beskyttelse pga. temperaturen fra den globale opvarmning. Alt sammen tegnet på bedste og sjoveste tegneserievis. 
Da den populære spanske serie allerførst så dagens lys i 1958, var det meningen at ’Flip & Flop’ skulle være en form for Sherlock Holmes og Dr. Watson. I ’Klimaforandringer!’ møder de to detektiver fra nationens efterretningstjeneste udfordringerne efter bedste evner (som dog ikke er ret mange), men alting foregår i godt humør, også selvom det er en penibel sag.
Efter mange albums er serien stadig både sjov og vedkommende, og Flip & Flop er til stadighed enormt underholdende.

Detaljer
Tegneserie
Titel: Flip & Flop - Klimaforandringer!
Forfatter og illustrator: Francisco Ibáñez  
Forlag: Zoom
Emneord: sjov, klimaforandringer, spioner, opfindelser, agenter